|
a dove
|
29. september 2011 14:08:01
Alle har sin "ryggsekk".
På grunnskulen der eg bur,har skulen kvart år oppvisning nærmare juletider.Der kjem kvart klassetrinn med sitt innslag.
Ein gong då mi dottar gjekk der,spelte dei eit innslag som eg aldri gløymer.
Alle kom inn etter tur og klaga seg over kva problem kvar hadde å stri med.
Dette vart gjort framfor ein vismann.Denne kom då med dette forslag;"Når det vert kveld,skal alle ta sin Ryggsekk av og hengja opp ute på gjerdet.Neste morgon skulle dei så ta ein annan sin ryggsekk og gå vidare med den.
I løpet av natta var alle ute og sjekka kva dei andre hadde i sine ryggsekker.
Det enda opp med at alle neste morgon tok sin eigen Ryggsekk med seg.
Om det ikkje var så greit,det dei hadde å stri med,å gå å bera på,
så hadde dei i alle fall lært seg å leva med det.
|
|
dagA
|
30. september 2011 07:18:39
Lettere å bære.....
Jeg tror nok også at det er slik at når en ser at en ikke er alene om å ha problemer er det lettere å bære egen sekk.
Jeg mener nok at sekkene våre er litt tyngre enn nødvendig fordi vi tror at alle andre er så glade og lykkelige så det må være noe galt med oss selv fordi vi ikke alltid er på topp.
Min erfaring er nok at det tyngste jeg bærer til tider er at jeg selv ikke strekker til, også den byrden kan jeg legge på han som sier at han vil gi hvile til de som strever.
|